En sejler flådede tungt gennem havnen i København. Turister og lokale var samlet på kanalkanten. Pludseligt - plask! Vandet klaskede om en mand, der kæmpede med sin cykel dybt i det mørke vand. Han var klodset rød i hovedet. Mandens navn var Lars, en lokal og allestedsnærværende i det københavnske gadebillede.

A sailor floated heavily through the harbor in Copenhagen. Tourists and locals gathered along the canal. Suddenly - splash! The water splashed around a man, struggling with his bicycle deep in the dark water. He was clumsily red-faced. The man's name was Lars, a local and omnipresent figure in the streets of Copenhagen.

"Lars er ved det igen!" råbte en ældre dame fra mængden. Folk lo. Lars trak krampagtigt ind ad ånden. Men han hævdede endelig sin cykel og svømmede til kanten.

"Lars is at it again!" shouted an older woman from the crowd. People laughed. Lars clumsily pulled himself in through the water. But he finally retrieved his bicycle and swam to the edge.

Anna, en turist fra Holland, kiggede på med store, forundrede øjne. Hun var ikke helt sikker på, om dette var en normale for danskere, eller om det bare var Lars der var en klods. Anna mærkede varmen i sit ansigt, da hun begyndte at grine.

Anna, a tourist from Holland, watched with wide, astonished eyes. She wasn't quite sure if this was normal for Danes or if it was just Lars being clumsy. Anna felt the warmth on her face as she began to laugh.

Resten af dagen blev hængende over København som en drøm. Anna glemte aldrig manden der cyklede i kanal. Hun gik rundt i byen, over broer, under gammer bygninger, tænkte på Lars. Fra tid til anden hørte hun folk tale om ham.

The rest of the day hung over Copenhagen like a dream. Anna never forgot the man who cycled in the canal. She walked around the city, over bridges, under old buildings, thinking about Lars. From time to time, she heard people talking about him.

Næste formiddag sad Lars igen i sadlen på sin cykel, tør som en knogle, men han var bekymret. Han havde ikke glemt det pinlige øjeblik og følte flovhed, hver gang han tænkte på det. Efter at have brugt hele dagen på at prøve at glemme, besluttede han sig for at trække mod kanalen.

The next morning, Lars sat in the saddle of his bicycle again, dry as a bone, but he was worried. He hadn't forgotten the embarrassing moment and felt embarrassment every time he thought about it. After spending the whole day trying to forget, he decided to head towards the canal.

Da Lars nåede til kanalen, fandt han Anna der sad og stirrede ud over vandet. Han cyklede hen til hende. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre eller sige, men til sidst hoppede han af cyklen og satte sig ved siden af hende. Underlig nok var han ikke bange for at ende i vandet denne gang.

When Lars reached the canal, he found Anna sitting and gazing out over the water. He cycled towards her. He didn't quite know what to do or say, but eventually, he hopped off his bicycle and sat next to her. Oddly enough, he wasn't afraid of ending up in the water this time.

"Du er den klodsede cyklist!" udbrød Anna, da hun genkendte ham.

"You're the clumsy cyclist!" exclaimed Anna when she recognized him.

Lars rødmede og sagde: "Ja, det er mig. Jeg er Lars."

Lars blushed and said, "Yes, it's me. I'm Lars."

Og sådan forløb resten af Lars' dag, kantet af solskin, grin og god samtale. Små bølger slog mod kanalen, som solen begyndte at glide ned. De sad der, Lars og Anna, hver især tættere på nogen end de havde været i lang tid.

And that's how the rest of Lars' day went, filled with sunshine, laughter, and good conversation. Small waves splashed against the canal as the sun began to descend. They sat there, Lars and Anna, closer to someone than they had been in a long time.

Lars' cykeltur i kanalen blev mere end bare en skøn fortælling blandt lokalbefolkningen; det blev også historien om, hvordan han mødte Anna. En skrøne om en mand, der kolliderede med en kanal og endte med at finde et uventet venskab.

Lars' bike ride in the canal became more than just a delightful tale among the locals; it also became the story of how he met Anna. A tale of a man colliding with a canal and ending up finding an unexpected friendship.

I slutningen gjorde det ikke Lars noget at blive kendt som den klodsede cyklist. I stedet blev hændelsen et varmt og sjovt minde for ham. Ikke mere flovhed, kun stolthed over at have mødt Anna.

In the end, Lars didn't mind being known as the clumsy cyclist. Instead, the incident became a warm and funny memory for him. No more embarrassment, only pride in having met Anna.