
Father-Daughter Bonding at Tivoli's Sankt Hans Aften
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Father-Daughter Bonding at Tivoli's Sankt Hans Aften
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Tivoli haverne var fulde af liv.
Tivoli Gardens were full of life.
Folk gik rundt med smil på læben, mens børnene lo og pegede på de farvestrålende lys.
People walked around with smiles on their faces, while children laughed and pointed at the colorful lights.
Det var Sankt Hans Aften, og duften af brændte mandler fyldte den varme sommeraften.
It was Sankt Hans Aften, and the scent of roasted almonds filled the warm summer evening.
Niels og hans datter, Freja, gik langs parken.
Niels and his daughter, Freja, walked along the park.
Det var deres årlige tradition at besøge Tivoli på denne særlige aften.
It was their annual tradition to visit Tivoli on this special evening.
Niels kæmpede med at finde de rigtige ord for at tale med Freja.
Niels struggled to find the right words to talk to Freja.
Hun var ikke længere det lille barn, han kendte så godt.
She was no longer the little child he knew so well.
Nu var hun næsten teenager og tilbragte mere tid på sin telefon end med at tale med ham.
Now she was almost a teenager and spent more time on her phone than talking with him.
Freja gik ved siden af sin far, hendes blik ofte rettet mod telefonen.
Freja walked beside her father, her gaze often directed at her phone.
Hun bekymrede sig om efteråret, hvor hun skulle begynde i en ny skole.
She was worried about the autumn when she would start at a new school.
Hun ønskede, at hendes far kunne forstå, hvad hun følte, men det var svært at tale om det.
She wished her father could understand how she felt, but it was hard to talk about it.
De standsede foran pariserhjulet.
They stopped in front of the Ferris wheel.
Det var Frejas yndlingsforlystelse fra hun var lille.
It had been Freja's favorite ride since she was little.
“Skal vi tage en tur?” spurgte Niels.
“Shall we take a ride?” asked Niels.
Freja nikkede, og de steg ind i vognen sammen.
Freja nodded, and they boarded the cart together.
Hjulene begyndte at dreje, og langsomt steg de op over haven.
The wheels started to turn, and slowly they rose above the garden.
Niels så ud over Tivolis lys, men hans tanker var hos Freja.
Niels looked out over Tivoli's lights, but his thoughts were with Freja.
Han ønskede så meget at hjælpe hende med hendes frygt.
He wished so much to help her with her fears.
"Hvordan har du det med at starte i ny skole?" spurgte han forsigtigt.
“How do you feel about starting a new school?” he asked cautiously.
Freja tøvede.
Freja hesitated.
Hun kunne mærke, at dette var øjeblikket.
She could feel that this was the moment.
Hendes hjerte bankede, mens vognen nåede til tops.
Her heart pounded as the cart reached the top.
"Jeg er bange,” sagde hun endelig.
“I’m scared,” she finally said.
“Bange for ikke at få nye venner.
“Afraid of not making new friends.
Bange for, at alting bliver for svært.”
Afraid that everything will be too difficult.”
Niels så på hende med et blidt smil.
Niels looked at her with a gentle smile.
“Ved du, jeg havde det på samme måde, da jeg var på din alder.
“You know, I felt the same way when I was your age.
Jeg var også bange for at starte noget nyt.
I was also scared to start something new.
Men ved du hvad?
But you know what?
Det gik bedre, end jeg troede."
It went better than I thought."
Freja kiggede op, overrasket over sin fars indrømmelse.
Freja looked up, surprised by her father’s admission.
"Virkelig?" spurgte hun.
“Really?” she asked.
“Ja, virkelig,” svarede Niels og så op mod de blinkende stjerner.
“Yes, really,” replied Niels, looking up at the twinkling stars.
“Og du vil klare det godt.
“And you will do great.
Jeg er her altid for dig.”
I am always here for you.”
Da vognen begyndte at bevæge sig nedad igen, føltes Frejas hjerte lettere.
As the cart began to descend again, Freja's heart felt lighter.
Hun satte sin telefon væk og så op på sin far.
She put her phone away and looked up at her father.
"Tak, far."
“Thanks, Dad.”
Da de gik ud fra pariserhjulet, mærkede både Freja og Niels, at noget havde ændret sig mellem dem.
As they got off the Ferris wheel, both Freja and Niels felt that something had changed between them.
Atmosfæren var stadig magisk med de mange lys og lydene af glæde rundt omkring dem.
The atmosphere was still magical with the many lights and the sounds of joy around them.
Freja følte sig mere tryg ved fremtiden, og Niels var glad for, at han havde fået en chance for at forstå sin datter bedre.
Freja felt more secure about the future, and Niels was glad he had gotten a chance to understand his daughter better.
De gik videre, hånd i hånd gennem Tivoli, mens bålet for Sankt Hans Aften blev tændt i baggrunden.
They walked on, hand in hand through Tivoli, while the bonfire for Sankt Hans Aften was lit in the background.