
Fears and Festivities: A Halloween Night at Tivoli Gardens
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Fears and Festivities: A Halloween Night at Tivoli Gardens
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Mikkel og Freja stod ved indgangen til Tivoli Gardens.
Mikkel and Freja stood at the entrance to Tivoli Gardens.
Efterårsvinden susede blidt gennem træerne, og farvede blade dalede ned som konfetti.
The autumn wind whispered gently through the trees, and colorful leaves drifted down like confetti.
Det var Halloween, og haven var pyntet med sorte og orange dekorationer, der svajede svagt i luften.
It was Halloween, and the park was decorated with black and orange decorations that swayed slightly in the air.
Mikkel tog en dyb indånding.
Mikkel took a deep breath.
Han ville så gerne imponere Freja.
He really wanted to impress Freja.
"Er det her ikke magisk?"
"Isn't this magical?"
spurgte han og prøvede at lyde afslappet.
he asked, trying to sound relaxed.
Freja nikkede, men hendes øjne søgte uroligt rundt.
Freja nodded, but her eyes searched restlessly around.
Hun var skeptisk, men også nysgerrig efter alt det overnaturlige.
She was skeptical, yet also curious about all the supernatural things.
Mikkels mål var klart: Han skulle bevise, at der ikke var noget at frygte.
Mikkel's goal was clear: he had to prove that there was nothing to fear.
Pludselig gik lyset ud.
Suddenly, the lights went out.
Hele haven blev kastet i mørke, og der lød et gisp fra mængden.
The whole park was plunged into darkness, and a gasp was heard from the crowd.
Mikkel kunne mærke panikken brede sig, ikke bare blandt folkemængden, men også i sit eget bryst.
Mikkel could feel the panic spreading, not just among the people, but also in his own chest.
Tivoli Gardens, som normalt var et lysende hav af farver og liv, føltes nu som en stor, skummel skygge.
Tivoli Gardens, which was normally a bright sea of colors and life, now felt like a large, eerie shadow.
"Mikkel..." hviskede Freja nervøst.
"Mikkel..." whispered Freja nervously.
Han måtte tage en beslutning.
He had to make a decision.
"Lad os tage genvejen gennem spøgelseshuset!"
"Let's take the shortcut through the haunted house!"
foreslog han hurtigt.
he quickly suggested.
Det virkede fornuftigt.
It seemed sensible.
Desuden var det hans chance for at vise Freja, at han kunne klare det.
Besides, it was his chance to show Freja that he could handle it.
De begyndte at navigere gennem det mørke og snørklede hus, mens svage skrig fra forlystelserne fyldt med mørket udenfor.
They began to navigate through the dark and winding house, while faint screams from the rides filled the darkness outside.
Pludselig hørte de en lyd - noget der skrabede mod væggene.
Suddenly, they heard a sound—something scraping against the walls.
Freja greb Mikkels arm strammere, og Mikkel mærkede sit mod blive testet.
Freja gripped Mikkel's arm tighter, and Mikkel felt his courage being tested.
Han måtte face sine egne frygter, så han forsikrede Freja med stille ord.
He had to face his own fears, so he reassured Freja with quiet words.
"Det er sikkert en del af Halloween-spøgeriet," sagde han, selvom hans hjerte bankede hurtigt.
"It’s probably just part of the Halloween haunting," he said, even though his heart was beating fast.
Straks efter kom lysene tilbage med et pling.
Immediately after, the lights came back with a ping.
Skræmte ansigter blev straks til latter og lettelse overalt omkring dem.
Frightened faces instantly turned into laughter and relief all around them.
Det havde bare været en harmløs Halloween-prank fra personalet.
It had just been a harmless Halloween prank by the staff.
Freja brast i grin, og Mikkel åndede lettet op.
Freja burst into laughter, and Mikkel sighed in relief.
Freja rystede på hovedet, men smilede stort.
Freja shook her head but smiled broadly.
"Mikkel, måske der er lidt magi alligevel," drillede hun.
"Mikkel, maybe there is a little magic after all," she teased.
Mikkel begyndte at le, nu klar over, at han havde klaret det.
Mikkel began to laugh, now realizing that he had made it.
Han havde håndteret det uventede og opdagede, han var modigere, end han troede.
He had handled the unexpected and discovered he was braver than he thought.
De forlod Tivoli Gardens hånd i hånd, mens de sidste folk gik af forlystelserne.
They left Tivoli Gardens hand in hand, as the last people got off the rides.
Strøggadens lys i København hilste dem velkommen tilbage til virkeligheden.
The street lights in København welcomed them back to reality.
Mikkel vidste nu, at nogle gange kunne det være spændende at omfavne usikkerheden.
Mikkel now knew that sometimes it could be exciting to embrace uncertainty.