FluentFiction - Danish

Whispers of the Snow: Finding Peace by the Copenhagen Mermaid

FluentFiction - Danish

15m 50sJanuary 16, 2026
Checking access...

Loading audio...

Whispers of the Snow: Finding Peace by the Copenhagen Mermaid

1x
0:000:00

Sign in for Premium Access

Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.

View Mode:
  • Snefnug dansede let i luften og landede blidt på skuldrene af de to personer, mens de stod ved Den Lille Havfrue i København.

    Snefnug danced lightly in the air and landed gently on the shoulders of the two people as they stood by Den Lille Havfrue in København.

  • Skumringen havde lagt sig som en stille kappe over byen, og vandet skvulpede blidt mod klipperne ved havfruestatuen.

    Twilight had settled like a quiet cloak over the city, and the water lapped gently against the rocks by the mermaid statue.

  • Mikkel stod stille, betaget af statuen og dens tavse styrke.

    Mikkel stood still, captivated by the statue and its silent strength.

  • "Det er smukt her," sagde han med en stille stemme, hans ånde skabte små skyer i den kolde luft.

    "It is beautiful here," he said in a quiet voice, his breath forming small clouds in the cold air.

  • Freja, ved hans side, nikkede.

    Freja, by his side, nodded.

  • "Ja, statuen ser næsten ud som om den også tænker," svarede hun.

    "Yes, the statue almost looks like it's pondering as well," she replied.

  • Siden de havde mødt hinanden, havde Freja altid beundret Mikkels måde at beskrive verden på.

    Since they had met, Freja had always admired Mikkel's way of describing the world.

  • Men denne aften fornemmede hun, at noget tyngede ham.

    But this evening, she sensed that something was weighing on him.

  • "Mikkel, hvad tænker du på?"

    "Mikkel, what are you thinking about?"

  • spurgte Freja forsigtigt.

    Freja asked cautiously.

  • Hun kendte hans tankefulde stilhed, men nu ønskede hun at forstå mere.

    She knew his thoughtful silence, but now she wanted to understand more.

  • Mikkel tøvede.

    Mikkel hesitated.

  • Han kiggede på Freja, overvejede om han skulle åbne op.

    He looked at Freja, considering whether he should open up.

  • I hans hjerte svirrede minder fra tidligere tider, og han var i tvivl om, hvor meget han skulle dele.

    In his heart, memories from earlier times swirled, and he was unsure of how much he should share.

  • "Det er noget fra min fortid," sagde han til sidst.

    "It's something from my past," he said at last.

  • "Noget, jeg har holdt for mig selv alt for længe."

    "Something I've kept to myself for far too long."

  • Freja rakte ud og rørte blidt ved hans arm.

    Freja reached out and gently touched his arm.

  • "Du kan stole på mig.

    "You can trust me.

  • Jeg er her for dig," sagde hun med varme i stemmen.

    I'm here for you," she said warmly.

  • Mikkel tog en dyb indånding.

    Mikkel took a deep breath.

  • "For år tilbage," begyndte han, "var der en beslutning, jeg tog... En beslutning, jeg altid har undret mig over."

    "Years ago," he began, "there was a decision I made... A decision I've always wondered about."

  • Han fortalte hende om den aften, han havde ladet en chance glide forbi, en muligheden der føltes stor, men som han havde afvist af frygt og tvivl.

    He told her about the night he let an opportunity slip by, a chance that felt significant but which he had rejected due to fear and doubt.

  • Kærlighed, ambitioner og usikkerheder flettede sig sammen i hans fortælling, og sneen faldt fortsat omkring dem, næsten som om den lyttede med.

    Love, ambitions, and insecurities intertwined in his story, and the snow continued to fall around them, almost as if it were listening.

  • Da Mikkel afsluttede sin historie, var hans øjne fyldt med både lettelse og sorg.

    When Mikkel finished his story, his eyes were filled with both relief and sorrow.

  • "Jeg ved ikke, om jeg fortalte for meget," sagde han lavmælt.

    "I don't know if I said too much," he said softly.

  • "At dele denne historie kræver mod," sagde Freja stille.

    "Sharing this story takes courage," Freja said quietly.

  • "Og måske... måske er det ikke for sent at finde fred."

    "And maybe... maybe it's not too late to find peace."

  • Mikkel kiggede undrende på hende.

    Mikkel looked at her, puzzled.

  • "Hvordan?"

    "How?"

  • Freja smilede, hendes øjne venlige og opmuntrende.

    Freja smiled, her eyes kind and encouraging.

  • "Nogle gange er det ikke vores valg, der definerer os, men hvordan vi lever videre med dem.

    "Sometimes it's not our choices that define us, but how we move on from them.

  • Måske kan du se det som en lektion, der formede dig, ikke noget, der holdt dig tilbage."

    Maybe you can see it as a lesson that shaped you, not something that held you back."

  • Snefnug fortsatte med at dale ned på dem, og i det øjeblik indså Mikkel, at Freja havde ret.

    Snefnug continued to drift down upon them, and in that moment, Mikkel realized that Freja was right.

  • Ved at dele fortiden havde han taget et skridt fremad mod noget nyt og ukendt, men også befriende.

    By sharing the past, he had taken a step forward towards something new and unknown, but also liberating.

  • Mikkel kiggede over mod den tavse havfrue.

    Mikkel looked over at the silent mermaid.

  • "Tak, Freja," sagde han.

    "Thank you, Freja," he said.

  • "Måske kan jeg endelig finde fred nu."

    "Maybe I can finally find peace now."

  • De stod endnu lidt sammen ved statuen, mens sneen tavst skabte et roligt tæppe over byen, og Mikkel følte sig lettere, frigjort af ordene, han endelig havde fundet modet til at udtale.

    They stood a while longer by the statue, while the snow silently created a peaceful blanket over the city, and Mikkel felt lighter, freed by the words he had finally found the courage to speak.