FluentFiction - Danish

Breathing Strong: Discovering Strength in Vulnerability

FluentFiction - Danish

15m 44sJanuary 20, 2026
Checking access...

Loading audio...

Breathing Strong: Discovering Strength in Vulnerability

1x
0:000:00

Sign in for Premium Access

Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.

View Mode:
  • Snefnug dansede i vinden udenfor Odense Public High School.

    Snefnug danced in the wind outside Odense Public High School.

  • Eleverne hastede ind og ud af de store døre, godt pakket ind i tykke jakker og halstørklæder.

    The students hurried in and out of the large doors, well wrapped in thick jackets and scarves.

  • Indenfor var der lunt, og klasselokalerne summede af aktivitet.

    Inside, it was warm, and the classrooms buzzed with activity.

  • Maja sad ved sit bord med bøgerne spredt foran sig.

    Maja sat at her desk with books spread out in front of her.

  • Hun tog et dybt åndedrag og talte stille til sig selv.

    She took a deep breath and spoke quietly to herself.

  • Hun havde altid formået at holde sin astma skjult.

    She had always managed to keep her asthma a secret.

  • Men i dag følte hun sig svagere end normalt.

    But today, she felt weaker than usual.

  • Vinteren gjorde altid hendes vejrtrækning tungere.

    Winter always made her breathing heavier.

  • Lars satte sig ved siden af hende.

    Lars sat down next to her.

  • Han sendte hende et betryggende smil.

    He gave her a reassuring smile.

  • "Er du klar til prøven?"

    "Are you ready for the test?"

  • spurgte han muntert.

    he asked cheerfully.

  • Maja nikkede, selvom hun følte sig langt fra klar.

    Maja nodded, even though she felt far from ready.

  • Hun ønskede ikke, at nogen skulle bekymre sig om hende.

    She didn’t want anyone to worry about her.

  • "Jeg er fin," svarede hun, mens hendes blik flakkede mod det snefyldte vindue.

    "I'm fine," she replied, while her gaze flickered towards the snow-filled window.

  • Kirsten, der underviste i biologi og altid havde en særlig interesse i sine elevers velbefindende, kunne fornemme, at noget var galt.

    Kirsten, who taught biology and always had a special interest in her students' well-being, could sense that something was wrong.

  • Hun bemærkede Majas anspændte udtryk.

    She noticed Maja's tense expression.

  • Hun vidste, at Maja havde astma, men havde lovet ikke at sige det til nogen.

    She knew that Maja had asthma, but had promised not to tell anyone.

  • Timerne gik, og endelig begyndte eksamenen.

    The hours passed, and finally, the exam started.

  • Klasselokalet var stille, kun afbrudt af lyden af blyanter mod papir.

    The classroom was quiet, only interrupted by the sound of pencils on paper.

  • Maja begyndte at mærke en stramning i brystet.

    Maja began to feel a tightening in her chest.

  • Hendes vejrtrækning blev hurtigere, og hun vidste, at det var et anfald på vej.

    Her breathing became faster, and she knew that an attack was coming.

  • Frygten for at skabe opmærksomhed holdt hende fast.

    The fear of drawing attention held her back.

  • Men så begyndte hun at få det dårligere.

    But then she started to feel worse.

  • Hun fangede Larss øjne og så ned mod sin lomme, hvor hendes inhalator lå.

    She caught Lars' eyes and looked down towards her pocket, where her inhaler was.

  • Hun var bange.

    She was scared.

  • Lars forstod straks.

    Lars understood immediately.

  • "Læreren, læreren!"

    "Teacher, teacher!"

  • råbte Lars pludselig.

    Lars suddenly shouted.

  • Kirsten vendte straks blikket mod Maja, der nu kæmpede for at få luft.

    Kirsten immediately turned her gaze towards Maja, who was now struggling to breathe.

  • Kirsten var hurtigt ved hendes side.

    Kirsten was quickly by her side.

  • "Rolig, Maja," sagde hun beroligende, mens hun hjalp hende med at tage medicinen.

    "Calm, Maja," she said soothingly while helping her take her medication.

  • Maja følte gradvist, at hendes vejrtrækning blev lettere.

    Maja gradually felt her breathing become easier.

  • Eleverne omkring dem havde stoppet deres skriblerier og kiggede bekymret på Maja.

    The students around them had stopped their scribbling and looked at Maja with concern.

  • Ingen grinede.

    No one laughed.

  • Ingen dømte.

    No one judged.

  • De kiggede kun med bekymrede blikke.

    They only looked with worried eyes.

  • Efter nogle minutter sagde Kirsten med en blid stemme, "Er du okay, Maja?"

    After a few minutes, Kirsten said gently, "Are you okay, Maja?"

  • Maja nikkede, stadig let chokeret, men nu med en rolig vejrtrækning.

    Maja nodded, still slightly shocked, but now with calm breathing.

  • "Tak."

    "Thank you."

  • Efter skoledagen gik Maja langsomt ud gennem de sneklædte gange med Lars ved sin side.

    After the school day, Maja slowly walked out through the snow-covered halls with Lars by her side.

  • "Jeg tror, det er okay at være menneskelig," sagde hun stille.

    "I think it's okay to be human," she said quietly.

  • Lars lagde en arm omkring hende.

    Lars put an arm around her.

  • "Vi er her for dig, altid."

    "We are here for you, always."

  • Maja smilede svagt.

    Maja smiled faintly.

  • Hun vidste nu, at sårbarhed ikke var svaghed, og at det var okay at bede om hjælp.

    She now knew that vulnerability was not weakness, and that it was okay to ask for help.

  • Sneen fortsatte sin stille dans udenfor, mens Maja stille forlod skolen med en ny forståelse og styrke i brystet.

    The snow continued its quiet dance outside, as Maja gently left the school with a new understanding and strength in her chest.