
A Botanical Blunder: Laughs and Lessons in København
FluentFiction - Danish
Loading audio...
A Botanical Blunder: Laughs and Lessons in København
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Søren hoppede ned ad de snedækkede stier i Botanisk Have i København.
Søren hopped down the snow-covered paths in the Botanisk Have in København.
Hans hænder var stikkende kolde, men hans sind var i højeste gear.
His hands were stingingly cold, but his mind was in high gear.
Freja var kommet hele vejen fra Aarhus for at besøge ham, og han var opsat på at vise sin imponerende viden om botanik.
Freja had come all the way from Aarhus to visit him, and he was determined to show her his impressive knowledge of botany.
Freja gik ved siden af ham og så sig nysgerrigt omkring.
Freja walked beside him, looking around curiously.
Søren smilede ved tanken om, hvor imponeret hun ville blive.
Søren smiled at the thought of how impressed she would be.
De trådte ind i et af drivhusene, hvor varmen slog imod dem.
They stepped into one of the greenhouses, where the warmth hit them.
"Se her, Freja," sagde Søren.
"Look here, Freja," said Søren.
"Der er så mange interessante planter herinde."
"There are so many interesting plants in here."
Han pegede på en grøn busk med mærkelige blade.
He pointed at a green bush with strange leaves.
Freja nikkede og knipsede nogle billeder med sin telefon.
Freja nodded and snapped some pictures with her phone.
Pludselig fik Søren øje på et skilt, som han ikke læste ordentligt.
Suddenly, Søren spotted a sign he didn't read properly.
Han troede, at det stod "spiselige planter."
He thought it said "edible plants."
Uden at tøve plukkede han et blad og tog en bid.
Without hesitation, he plucked a leaf and took a bite.
Smagen var mindre end lækker, men han forsøgte at holde masken.
The taste was less than delightful, but he tried to keep a straight face.
"Ser situationens humor, Freja?"
"Do you see the humor in the situation, Freja?"
spurgte han og gnaskede halvhjertet videre.
he asked, chewing half-heartedly.
Freja så på ham med hævede øjenbryn, men før hun kunne svare, hørte de den skarpe stemme fra Lars, en medarbejder i haven.
Freja looked at him with raised eyebrows, but before she could respond, they heard the sharp voice of Lars, an employee in the garden.
"Hvad laver du?"
"What are you doing?"
spurgte Lars med den slags opstillede ro, der kun varsler problemer.
asked Lars with the kind of forced calm that only spells trouble.
"Disse planter er ikke til at spise!"
"These plants are not for eating!"
Søren blev rød i ansigtet, men i panik valgte han at spille videre.
Søren turned red in the face, but in panic, he chose to play along.
"Åh, jeg vidste det.
"Oh, I knew that.
Bare en lille smagstest," sagde han og forsøgte at se selvsikker ud.
Just a little taste test," he said, trying to look confident.
Lars så ikke ud til at være imponeret.
Lars didn't seem impressed.
"Vi kan ikke have folk til at prøve vores udstillinger," sagde han og tog fat i Søren.
"We can't have people tasting our exhibits," he said, taking hold of Søren.
"Jeg bliver nødt til at føre dig ud."
"I'll have to escort you out."
Men i det øjeblik brød Freja sammen af grin.
But at that moment, Freja burst into laughter.
Hendes latter fyldte det lille drivhus og fik flaskerne med plantemærkater til at ryste en smule.
Her laughter filled the small greenhouse, causing the bottles with plant labels to shake a bit.
Selv Lars kunne ikke dy sig for at smile svagt.
Even Lars couldn't help but smile slightly.
"Okay, okay," sagde Søren og kastede hænderne op.
"Okay, okay," said Søren, throwing up his hands.
"Jeg indrømmer, det var en fejl."
"I admit, it was a mistake."
Lars sukkede, men hans ansigt blødte op.
Lars sighed, but his expression softened.
"Følg mig.
"Follow me.
Jeg skal vise jer den rigtige sektion med spiselige planter."
I'll show you the correct section with edible plants."
De fulgte Lars gennem haven, denne gang uden at smage på noget.
They followed Lars through the garden, this time without tasting anything.
Selvom Søren ikke havde imponeret Freja med sin ekspertise, havde hans lille uheld givet dagen en uventet morskab.
Although Søren hadn't impressed Freja with his expertise, his little mishap had brought an unexpected amusement to the day.
Da de gik gennem de stadig sneklædte stier for at forlade haven, lænede Freja sig mod Søren og sagde: "Jeg kan godt lide din stil, selvom den ikke er særlig botanisk."
As they walked through the still snow-covered paths to leave the garden, Freja leaned against Søren and said, "I like your style, even if it's not very botanical."
Søren lo og følte sig glad.
Søren laughed and felt happy.
Han havde måske ikke vist sig fra sin bedste side, men han havde lært, at et godt grin gjorde mere indtryk end en fejlfri præstation.
He might not have shown his best side, but he had learned that a good laugh made more of an impression than a flawless performance.
De gik videre, hånd i hånd med en fornyet forbindelse og et stille løfte om ikke at tage planter for givet.
They walked on, hand in hand with a renewed connection and a quiet promise not to take plants for granted.